Madkundskab, Biologi
Dansk
Ja
1*45 minutter
2
Kirsten Vestergaard Hansen
En anden mulighed for at forlænge holdbarheden af fødevarer og undgå at skulle smide mad ud er at tænke cirkulært. Det princip kan man anvende i de to forløb, som vi kalder genbagning og gengroning. Her genanvender vi henholdsvis gammelt brød og spirer fra grøntsager for eksempel toppen af en gulerod eller et forårsløg.
Cirkulær økonomi handler om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb længst muligt og med den mindst mulige værdiforringelse. Cirkulær økonomi står i modsætning til vores traditionelle måde at tænke på som er i såkaldt lineære værdikæder. I den lineære værdikæde starter vi med at dyrke fødevarerne, forarbejde dem, distribuere dem, sælge dem spise dem og til sidst smide resterne ud. Når vi tænker cirkulært anskuer vi værdikæden på en ny måde. Vi prøver at forestille os hvordan rest- og overskudsprodukter, som ikke finder umiddelbar anvendelse, kan indgå i værdikæden igen. Du kender det fra din egen dagligdag. Du er måske begyndt at gå i genbrugsbutikker og fundet ud af, at der er penge at spare ved at sætte genanvendelse på programmet. Også inden for fødevareområdet har ideen spredt sig og der findes en lang række forretningsmodeller, som har til formål at minimere madspildet. Fødevarebanker, TooGoodToGo, prisnedsættelser i supermarkederne, fællesspisninger og så videre er alle eksempler på cirkulær fødevaretænkning. Cirkulær økonomisk tænkning er altså en ny måde at tænke forbrug og produktion på. En måde at tænke på, hvor vi i stedet for at smide ud, forestiller os hvordan vi kan genbruge og reparere produkter. Når det gælder fødevarer gælder det primært om at kunne genbruge, at forlænge holdbarheden og at udvikle nye forretningsmodeller for eksempel baseret på deleøkonomiske principper.
Kan man genbruge brød?
Ofte smider man brød ud, fordi man ikke kan nå at spise det hele inden det bliver fordærvet. Typisk på grund af mug eller tørhed. Men man kan sagtens fryse sit brød ned i portioner, så man kan nå at spise det, inden det bliver dårligt. Nogle gange smider man også brød, ud fordi det når at blive tørt og kedeligt eller fordi man ikke gider spise de små endeskiver af f.eks. toastbrødet. Disse rester kan man faktisk genbruge ved at enten lave dem om til rasp, croutoner eller ved at genbage dem ind i et nyt brød. Meget smart hvad? Se herunder filmen om hvordan man faktisk kan mindske sit madspild ved at genbage sine brødrester og derved bage et helt nyt brød.
Cozinha da Malou – Special Edition: Stop Madspild – Zero Desperdício! – YouTube
Læringshusets Genbrød forløb er udviklet med hjælp og inspiration fra Jalm&B – FoodPeople A/S