-
Fag:
Hjemkundskab, Verdensmålsundervisning
-
Sprog:
Dansk
-
Kan bruges i PBL/projektundervisning
Ja
-
Tidsforbrug
-
Antal sessioner:
-
Udviklet af:
Kirsten Vestergaard Hansen og Frederikke Zacho
Indledning
Hvorfor er dette vigtigt?
At nedsætte madspild er godt for klimaet. Men er du først gået i gang med at bekæmpe madspild, vil du hurtigt finde ud af, at der er mange andre ting, som du kan gøre for at klimaet bliver mindst muligt belastet af den måde vi spiser og producerer vores mad på. I dette forløb giver vi muligheder og forudsætninger for at blive klogere på bæredygtighed i fødevareproduktion og i forbruget af mad.
Teori
Hvad ved vi fra videnskaben?
Vi spiser for meget kød og klimaet lider under det. Vores produktion og forbrug af fødevarer står for cirka 1/3 af klodens samlede udledning af drivhusgasser og en stor del af disse udledninger kommer fra kødproduktionen. Man regner med, at oksekød står for 55 % af klimaaftrykket fra vores madvarer. Kød er således en af helt store syndere, når det gælder menneskeskabt klimabelastning. Det er en rigtig energikrævende måde at producere fødevarer på, fordi vi først skal producere foder, der skal transporteres for at dyrene senere kan spise dem. Man regner med, at hvis hele verdens befolkning blev veganere ville man kunne spare 75% af det dyrkede landbrugsareal. Samtidig er det sådan, at dyr udleder metan som er en kraftig drivhusgas. Dyr fodres også typisk med afgrøder, som importeres fra udlandet. Det kræver landbrugsareal og det betyder igen, at regnskov og andre naturområder risikerer at forsvinde. Derfor er der stor interesse i at udvikle måder, hvorpå vi kan nedsætte produktionen og indtaget af kød. Og det er ikke bare godt for planeten og klimaet. Det er også godt for den individuelle sundhed. Faktisk er det sådan at kostanbefalingerne over de sidste år er blevet revideret så de både tager hensyn til vores individuelle sundhed og ernæring og den planetære sundhed. Og der er ikke meget tvivl: nedsat kødforbrug vil set ud fra både et ernærings- og et klimamæssigt hensyn gavne både os selv og planeten. En af de mest indflydelsesrige rapporter om dette er blevet publiceret af det såkaldte EAT Lancet kommission, som er en del at grundlaget for de seneste kostanbefalinger.
Samtidig er vi herhjemme blevet rigtig dygtige til at dyrke plantebaserede alternativer som f.eks. bælgfrugter. Og masser af unge iværksættere har skabt nye forretninger, der netop bygger på den idé. Ikke nok med at du sparer på klimakontoen også pengepungen bliver glad. Så alt i alt er det slet ikke så tosset at lære lidt mere om, hvordan vi kan bruge klimaindsigt i vores daglige køkkenrutiner. Et rigtig godt sted at starte er ved at begynde at eksperimentere med opskrifterne. Kan din yndlingsret blive lige så velsmagende i en grøn version som i den klassiske kødversion? Med andre ord, hvordan kan man erstatte animalske fødevarer med vegetabilske? Og vel at mærke få dem til at smage ordentligt.
Læringsmål
Hvad vil vi kunne lære?
- At forstå hvordan bæredygtighed kan anvendes i opskriftsudvikling
- At forstå forskellen i næringsstof indhold og klima og emissioner i relation til animalske og vegetabilske råvarer
- At forstå begreberne planeter og individuel sundhed
- At kunne anvende forskellige digitale datakilder opskrift udvikling
Læringsproces
Hvordan organiserer vi aktiviteterne?
Denne øvelse går ud på at undersøge de emner der er nævnt under læringsmålene med såkaldte sensoriske tests og samtidig regne på klimabelastningen. Det sidste gør vi med Concitos store klimadatabase og det første med en smagstest, hvor vi spørger vores spisende gæster om deres mening. Desuden skal vi bruge den såkaldte FRIDA database, som er Fødevareinstituttets database over næringsstofindhold i danske fødevarer. Endelig skal vi bruge de officielle næringsstofanbefalinger, som siger hvilke næringsstoffer, vi har brug for og i hvilke mængder. Det hele ender med, at eleverne lærer noget om at bruge Googleforms og at udvikle og teste et simpelt spørgeskema, hvor vi spørger om smag og konsistens. Dertil kommer viden om procentregning og klimabelastning, for ikke at glemme viden om, hvordan vi balancerer hensynet til klimaet med hensynet til, at det hele jo skal smage godt og stadig være ernæringsrigtigt. Vi bruger en klassisk opskrift fra det indiske køkken nemlig Chicken Korma og den pasta- og kødsovsopskrift vi kender fra det italienske køkken.
Materialer & faciliteter
Hvad har jeg brug for til dette forløb?
- Datasæt i Excel med fødevarer – Concito
- FRIDA databasen som er Fødevareinstituttets database over næringsstofindhold i danske fødevarer
- Ernæringsanbefalinger for skolebørn (NNR)
- Øvelse: Eksperiment og opskrift på Chicken Korma
Antal: 4 personer Tid: 45 minutter
Ingredienser
Marinade til kyllingen
400 g kyllingebryst, skåret i tern
2 tsk garam masala
1 tsk chiliflager
2 tsk gurkemeje
3 fed hvidløg
2 tsk ingefær
1 lime
1 dl yoghurt
Korma saucen
1 rødløg
4 spsk tomatpure
50 g mandler
1 dåse kokosmælk
2 spsk olie
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Find en skål og et skærebræt frem.
- Kom græsk yoghurt, garam masala, chiliflager, presset hvidløg, ingefær og lime ned i skålen.
- Skær kyllingen i tern, og bland det med marinaden.
- Skær rødløg i mindre tern og hak mandlerne fint. Kom det ned i en ny skål, og tilsæt tomatpure og kokosmælk, salt og peber.
- Varm en pande op til middel varme, kom olie på panden og steg kyllingen med marinaden indtil kyllingen er gennemstegt.
- Tilsæt korma saucen og lad den varme godt igennem.
- Smag retten til med salt, peber og lime.
- Serveres med kogte ris.
Velbekomme!
Skyder
Skyderens formål er at udskifte enkelte råvarer med bæredygtige alternativer.
Eksempler
Kylling kan udskiftes med tofu eller bælgfrugter.
Kokosmælk kan udskiftes med fløde.
- Øvelse: Eksperiment og opskrift på pasta med kødsovs
Antal: 4 personer, Tid: 60 minutter
Ingredienser
400 gram oksekød
400 g spaghetti
1 gulerod
1 løg
½ squash, revet
2 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
2 tsk tomatpure
2 tsk oregano
1 spsk olivenolie
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Find skærebræt, kniv, rivejern, si, teske og to gryder frem.
- Hak løg og hvidløg fint til små tern.
- Skyl gulerod og squash og riv det på den grove side af rivejernet.
- Varm en gryde op ved middelvarme, og når gryden er varm, tilsættes olien.
- Steg løg og hvidløg til de er gyldne.
- Tilsæt kødet og steg det af indtil alt kødet er brunet.
- Tilsæt squash, gulerod og steg dem af med resten, og tilsæt oregano, salt og peber.
- Tilsæt tomatpure og hakkede tomater. Lad det simre 10-15 minutter.
- Kog spaghettien i rigeligt saltet vand i 8-12 minutter.
Velbekomme!