Mål & Minimér

Teori

Hvad ved vi fra videnskaben?

I det digitale samfund er data blevet vigtigere og vigtigere. Vi har vænnet os til at stort set alt der vigtigt her i vores daglige liv kan udtrykkes i tal og visualiseres. Tænk på en smartwatch eller en smartphone. Den holder styr på alt lige fra daglige antal skridt, blodtryk, kalorieforbrug og mange andre ting. Det er et fænomen som mange forskere har forsøgt at sætte ord på. F.eks. den tyske sociolog Ulrich Beck, der skrev om risikosamfundet. I dette samfund er det ikke blevet mere risikabelt at leve, men vi er, ifølge Beck, i stigende grad blevet optaget af risici og forudsigende statistik. Hvor sikkert er det at rejse med forskellige transportformer? Hvor meget må temperaturen på klodens stige og hvad betyder det for vandstanden i verdenshavene? Hvad er risikoen for at få en bestemt sygdom eller for den sags skyld for at vinde en million i lotto? Og hvordan ligger mon mit eget karaktergennemsnit i forhold til mine klassekammerater eller landsgennemsnittet? I det samfund vil vi gerne have ”data på alt”. Melanie Wolf og Gary Wolf introducerede I 2013 begrebet the Quantified Self. Altså et menneske, der er optaget af at måle og veje alt, der har med sundhed at gøre. Samtidig er data om en bred vifte af livet og samfundets mange aspekter kommet i fokus under overskriften Big Data.

Så hvad kan vi i grunden bruge alle de data, der hele tiden flyder rundt i Cyberspace, til? Et af de områder hvor vi har satset megen energi er på madspildsområdet. I Danmark har kampen mod madspild længe haft stor politisk bevågenhed. Vi har opbygget en tænketank omkring partnerskabet OneThird og vi har flere folkebevægelser mod madspild. Og som om alt det ikke var nok, så vedtog EU parlamentet i 2019 at medlemslandene skulle samle detaljerede data ind om mængder og typer af madspild i forskellige led af fødevarekæden. Derfor er der også opstået en hel industri omkring at måle og dokumentere madspild. Danmark har i de seneste par år stået i spidsen for et forsøg på at udvikle en international standard på området.

En af de allerstørste udfordringer ved at samle data ind om madspild er, at det tager rigtig lang tid at måle og veje. Forestil dig for eksempel, at du hver dag skulle stå og måle madspildet i en kantine med for eksempel 25 forskellige retter på buffeten. Det ville være et rigtig stort arbejde. Derfor har der også været rigtig stor interesse fra virksomheder og iværksættere på at få udviklet en løsning, der kan gøre det nemmere. Virksomheden FoodOp er et eksempel på en af de virksomheder, som har udviklet et system, der gør det nemt at registrere hvad der tages og hvad der efterlades på en f.eks. en frokostbuffet. Det sker med små trådløse vægte der hele tiden registrerer, hvad der sker på buffeten. De data sendes så til en computer, der kan analysere det hele. På den måde kan man nemt finde ud af, hvilke retter der er populære eller hvilke dage madspildet er særlig højt. Og da data samtidig kan deles, kan en kantine nemt finde ud af om den ligger i superligaen, når det gælder madspild. Men du kan også bygge dit eget system med en digital vægt, et par kabler og en computer. Så skulle data gerne trille direkte ind i dit eget regneark.