Scan2Save

Teori

Hvad ved vi fra videnskaben?

I den digitale tidsalder er vi alle afhængig af stregkoder. Vi ser dem hver dag i vores dagligliv og selvom det er de færreste af os, der til dagligt går og tænker på stregkoder, så ville det være rigtig svært for os at klare os uden. En stregkode er en visuel repræsentation af data på en eller anden overflade – for eksempel emballage, en etiket eller blot et stykke papir. Den kan man så aflæse med for eksempel en mobiltelefon eller andet udstyr. Stregkoder findes i mange forskellige former, men princippet er, at en enhed kan genkende tykkelsen og den måde som stregerne er repræsenteret på i overfladen.

Stregkoden blev opfundet af amerikanerne Woodland og Silver hen mod slutningen af fyrrerne. Det var en direkte udløber af de udfordringer, man havde med at styre store mængder af gods og varer under 2. verdenskrig. Stregkoden hænger tæt sammen med de to systemer EDI (Electonic Data Interface) og EAN (European Article Numbering). Den første danner grundlag for al elektronisk fakturering og er groft sagt blot en måde at standardisere information om en vare eller service mellem en afsender og en modtager. EDI bestod sin første store styrkeprøve under den såkaldte Luftbro til Berlin i 1948 – 49 hvor omkring 12.000 tons gods dagligt (2.3 mill tons total), på grund af den sovjetiske blokade af Berlin, skulle flyves ind med mange hundrede daglige flyvninger fra lufthavne i de 3 vestlige allierede lande USA, Frankrig og England. Det var i sagens natur en kæmpe logistisk udfordring som krævede en standardiseret tilgang til logistik, lager og produktstyring. (Læs mere om denne historie på LINK)

EDI hænger sammen med EAN koden som en standardiseret måde at referere til et produkt på. I Danmark anvendes EAN også som en nem måde at angive en faktura modtager på. Præcis på samme måde som med en e-mail eller et telefonnummer, der er knyttet til en bestemt person eller virksomhed. Din egen skole vil ikke kunne overleve længe uden EAN systemet. Prøv for eksempel at gå forbi kontoret og se hvordan de arbejder med EAN kodede fakturaer og hvordan de modtages igennem i EDI systemet.

Stregkodeteknikken er også hele grundlaget for, at du kan tjekke hurtigt ud i et supermarked eller for den sags skyld gå hurtigt igennem pas og sikkerhedskontrol i en lufthavn. Og stregkoder benyttes rigtig meget til fødevarer, fordi den kan indeholde information om indholdsstoffer, næringsstoffer og så videre. I hvert fald så længe vi taler om den klassiske aflange stregkode. Det eneste, den ikke kan indeholde er en holdbarhedsdato eller udløbsdato. Det skyldes at udløbsdatoen er dynamisk. Skal man f.eks. producere 10.000 liter mælk så er alle baggrundsoplysninger om mælken for eksempel næringsindhold, ingredienser, oprindelse og så videre faste. Men selve udløbsdatoen er bestemt af lige præcis den dag hvorpå lige præcis den portion af de 10.000 l mælk , er produceret. Derfor skal den være dynamisk i modsætning til den gammeldags stregkode, som er fast – og f.eks. være en del af emballagen.

Dynamiske stregkoder passer perfekt til den nye QR-stregkode. Det er nemlig en 2D stregkode, med oplysninger, som er knyttet til det man i fødevareindustrien kalder en batch. Det er det vi andre kalder en portion. Tænk på din egen husholdning. Hvis I laver 10 kg marmelade derhjemme, så er den portion præcis det, der svarer til en batch. Og lige præcis den batch får så sin egen holdbarhed. Det er faktisk ret smart at have en stregkode, der indeholder information om batch og udløbsdato. Så kan man nemlig begynde at lave apps og andet grej som kan holde styr på for eksempel indholdet i et køleskab. Købmanden kan bruge det til at hurtigt finde ud af, hvornår varerne skal på nedsat pris og så videre. Prøv for eksempel at spørge din egen købmand, hvor meget tid han eller hun bruger på at holde styr på varer, der nærmer sig udløbsdatoen. Lagerstyringen både i butikken og hjemme i køleskabet bliver med andre ord ganske meget lettere. Problemet med den klassiske stregkode er så, at den typisk ikke følger batchen, men emballagen. En fødevareemballage bliver nemlig lavet for mange år ad gangen og kan ikke tage hensyn til batches. Men derfor kan man jo godt lege med den smarte stregkode i klasseværelset.